Karrierecoaching

Se muligheder frem for begrænsninger

Karriererådgiver Karen Skipper giver karriererådgivning til klient

Karrierecoaching

En stund, hvor der kun er fokus på dig, dine tanker og dine ønsker til din karriere. Vi kaster lys på dine kvaliteter og potentialer og ser på muligheder frem for begrænsninger, så vi i fællesskab kan synliggøre din karrieremæssige fremtid.

Nyligt opsagt fra job, som du har haft i lang tid, og derfor ikke har erfaring med at skulle søge nyt job. Du har selv sagt op, fordi du kan mærke, at jobbet bare ikke er godt for dig, men du ved ikke, hvilken retning, du skal gå. Du er i job, men keder dig, og kan ikke rigtigt forstå det og overvejer, om du skal skifte job og eller branche. Du er i job, men det er en usikker branche, og du har brug for at videreuddanne dig for at føle dig mere sikker på arbejdsmarkedet. Er det din situation?

Samtalerne foregår i et trygt og stille miljø uden nogen forventninger andet end, at du er motiveret for at se fremad – også selvom det kan være svært. Jeg vil med mine mange års erfaring skabe en helt ligetil og ned-på-jorden stemning, der gør det nemt for dig at kigge på dig selv og opdage alle dine skjulte kompetencer. Jeg bruger ingen store dyre ringbind med designede og faste koncepter. Min erfaring er, at et gennemskueligt, jordnært, skræddersyet forløb bringer de største resultater.

Samtalerne foregår bedst ved fysisk møde, men hvis du ønsker det, så kan vi også holde samtalerne online.

 

Grow

Har du brug for hjælp til

Finde ideer til nye karriereveje

Få dine skjulte kompetencer og potentialer frem i lyset

Sparring til CV og jobansøgning

Hjælp til at finde rundt i efteruddannelsessystemet

Hjælp og støtte til jobsøgningsprocessen

Forberedelse af jobsamtale

Forløb af 3 samtaler 

Ved første samtale klarlægger vi blandt andet dine jobønsker, dit leverum, dine skjulte kompetencer, dine kvalifikationer, dine præferencer, dine drømme, dine vilkår, jobåbninger på arbejdsmarkedet mv. Du vil sort på hvidt se dig selv og din karriere skrevet med stort på en tavle, så du får et bedre overblik – og mange, som jeg har vejledt gennem tiden, får en AHA oplevelse og et andet syn på egne kompetencer, muligheder og ønsker for jobbet i fremtiden. ’Kan jeg virkelig al dette?’ udbryder mange.

Anden samtale arbejder med tanker siden sidst og de småopgaver, som du får med hjem. Det kan være at ajourføre CV og ansøgningsmateriale, visualisere dit netværk til jobsøgningsprocessen, bevidst åbne øjne og tanker for nye jobområder, bede venner og familie om at brainstorme over ideer og i det hele taget at mærke efter, om du er klar til de nye skridt eller om der skal foretages nogle småjusteringer inden. Kig eventuelt på mit forløb ’Krop og Karriere’, hvis du ikke føler dig helt klar endnu.

Ved tredje samtale binder vi enderne sammen på det, som vi har drøftet de 2 foregående gange, og du arbejder med en konkret handlingsplan for din videre jobsøgningsproces. Vi færdiggør dit CV og din ansøgning, hvis du har brug for det.

Skriv eller ring gerne til mig, hvis du har brug det.